Anvendelse af lokkeværktøj i højere brydstyrke stål

Når du lokker huller, dikterer en tommelfingerregel at du aldrig må lokke huller i materiale der er tykkere end stemplets smalleste side i stål 37 kg/mm². Det vil sige; du må aldrig lokke huller i en plade der er tykkere end 6 mm. med et Ø6 mm. stempel, et 6 x 28 mm. langhulsstempel eller et 6 x 6 mm. firkant stempel. Det holder stemplet ikke til.

Også når man lokker i stål der er hårdere end stål 37 kg/mm², skal man være opmærksom på at stemplets diameter er stor nok til at modstå trykket. Hvor tyk plade kan du lokke i, når pladen er hårdere end det gængse stål 37 kg/mm² kan du beregne herunder. Det er meget vigtigt at du kender den rigtige brudstyrke, da det har stor indvirkning på beregningen.

Her er et par referencer:
Aluminium ligger typisk mellem 20 og 25 kg/mm².
Alm. stål ligger typisk mellem 37 og 45 kg/mm².
Rustfrit stål ligger typisk mellem 60 og 70 kg/mm².

Husk også altid at smøre lokkeværktøjet jævnligt (for hver 6-8 huller), og kontroller at snitluften mellem stempel og matrice er korrekt. Det forøger værktøjets levetid væsentligt.

Vi tilstræber naturligvis at vores beregnere, og formlerne der ligger bag, er så nøjagtige som muligt. Men grundet løbende ændringer i produktudvikling, materialer osv. må vores beregnere kun betegnes som værende retningsvisende. Sandfeld A/S kan derfor ikke kan gøres ansvarlig for skader og tab som følge af brugen af nedenstående beregner. Ønsker du en nøjagtig beregning bør du rette henvendelse til en ingeniør.

Bemærk! Der må ikke bruges komma i beregneren. Brug i stedet punktum.
mm
kg/mm2